AA = Awesome Awareness

Idag var jeg ude og tage billeder. Og nu tænker du nok: "jamen hurra for dig. Hvad har det med AA at gøre ?"

ALT.

Se, når jeg står med snuden trykket op ad mit kamera's bagside, og kigger gennem det lille vindue som er okularet - framer mit motiv i kameraet fremfor at vente med at beskære motivet til jeg sidder derhjemme foran skærmen - ser på linierne, lyset og strukturen i det billede der er igang med at blive komponeret ...

Så træder jeg ind i en tilstand, der kun kan betegnes som Awesome Awareness.

Der er ikke noget "ego" der tager stilling til, om billedet her nu er "godt nok"

Det kommer bagefter. Når billedet ER taget.
Så vurderer jeg. Nogle gange, træder jeg et skridt frem. Til siden. Frem eller zoomer ind eller ud. Og fanger motivet igen.

Andre gange - vurderer jeg, at det var et af den slags billeder, som umiddelbart så ud til at virke, men bare ikke er "nok".

Det ved jeg aldrig 100% på forhånd. Fordi man kan ikke tænke sig 100% frem til resultatet på forhånd.

Nogle gange, er det et spørgsmål om lys.
Mere lys / mindre lys.

Den slags kan justeres. Via blænde, iso og/eller lukkertid.
Nogle gange - ER der bare ikke lys nok. Overhovedet.
Så hedder løsningen tripod, men den er ikke altid med ...

Men fælles for alle de billeder jeg har taget, som jeg er blevet gladest for. Som er blevet brugt som illiustrationer.Valgtsom "best-shot" i en portræt-serie. Eller bare hænger på min væg som souvenir fra en særligt god koncert, ferie eller dag -

er at jeg VED med det samme jeg reviewer motivet på den lille 2" skærm. At HER var billedet. Her var præcis dét øjeblik jeg ville fange.

Det fantastiske ved at fotografere - ok én af de ting der er fantastiske - er, at det "Perfekte Billede" ikke findes. Der er ALTID etellerandet. Som kunne være bedre.

Man kan jage det Perfekte Billede. Man kan blive bedre og bedre til at læse lyset. Komponere. Finde det Gyldne Snit.

Det handler ret beset om øvelse, øvelse og mere øvelse.

At se, betragte og lære af andre. Se på det absolut ypperste indenfor kunsten at fange et øjeblik.

Men essentielt set - så vil der altid kunne tages et billede, der var bedre. Anderledes. Fordi alle frames er forskellige. Der er en millard mulige motiver i verden.

Det Perfekte Billede er øjeblikket . I sig selv.
Ligesom en interaktion. Eller et "sarge" om du vil. Der findes ikke andet "Perfekt Game" end dét der ER - i øjeblikket.

Det du ser, siger og gør - i øjeblikket - vil altid være summen af din fortid + forventning om mulig fremtid. Det du vælger at gøre, sige - eller ikke gøre / ikke sige, kan aldrig være andet, end summen af de skills du har, lige NU - og summen af de erfaringer du hidtil har haft.

Det kan aldrig være andet, end en serie af valg i øjeblikket.

På den måde, er en interaktion altid fuldendt.
Den er altid "perfekt".

Måske var outcome ikke lige dét du regnede med / håbede på.

Så kan du træde et skridt tilbage, til siden eller frem - eller vælge en anden frame, et andet motiv.

Der er jo en millard mulige motiver i verden ...

Jeg tænker aldrig "NU skal jeg tage det Perfekte Billede". Jeg fokuserer derimod på det jeg SER. Det der er. Og det, der er muligt.

Jeg fokuserer på, hvordan jeg kan frame dét jeg ser - således at det øjeblik jeg ønsker at fastfryse i tid, kan fremstå så autentisk til den oplevelse jeg har, som muligt.

Og ja - det er langt henad vejen et spørgsmål om teknik.

Da jeg lige havde fået mit DSLR, var jeg en tur i skoven. Mødte en falk. Den sad længe og kiggede der, på sin gren.

Nærmest som om, den tænkte "ja ok, så giv da det sære tobenede væsen med det store øje en chance". Det var tusmørke, og jeg fedtede rundt med lukker-tiden i evigheder.

Uden at ramme præcis dét sweet-spot, hvor fuglens konturer ville stå skarpe, og billedet ikke ville blive rystet. Men samtidig lukke lys nok ind, til at man ville kunne se forskel på fugl og gren.

Falken skred inden jeg havde fået fedtet færdig.

Billeder af ting der ikke flytter sig - behøver man ikke kunne sit kamera for at kunne tage. Man har tid nok. Objektet står jo stille. Og man kan altid flytte rundt på det selv.

Dyr derimod - not so much. De er der, når de er der. Og venter ikke.

Piger - kvinder, vil langt henad vejen vente på, at du finder den rigtige lukkertid. Når de står der. I tusmørket.

Men ikke uendeligt længe. Og ligesom falken der sad så fint oppe på grenen ... Er der noget mere spændende i synsfeltet - er hun skredet.

Teknik - er bare ikke alt.
Mindset - er heller ikke alt.

Det rigtige mindset ("the right frame of mind") plus den rigtige teknik - er derimod ALT du behøver, for at kunne være autentisk tilstede i øjeblikket. Og frame "motivet" som du har lyst til.

Awesome Awareness er autentisk tilstedeværelse.

Awareness er i sig selv en pænt awesome ting. Læg dertil ordets oprindelige betydning; "being in AWE of" - er at være inderligt ydmyg overfor noget større end én Selv.

Læg dertil en smule sund arrogance. Bevidstheden om, at du selv er pænt awesome. Egentlig.

AA er at være autentisk tilstede - at være ydmyg overfor nuet, det du står overfor. Det du ser - det du ønsker at frame, det du gerne vil have med dig videre, fra det øjeblik som er.

I bevidstheden om øjeblikket, vil der altid være en lille smule sense of urgency. Det er jo nuet - eller ikke nuet. NU - eller aldrig.

Fugle, kvinder og falke venter ikke. Så hvis du vil have hende, må du give øjeblikket dit bedste skud. Der er ikke rigtigt noget alternativ.

Det er bevidstheden om dén "urgency" der gør forskellen. På AFC og ham der mestrer forførelsen. AFC'en forsøger at blive sin nervøsitet kvit.

Fortælle sig selv, at han "bare lige" skal "have styr på nerverne" eller "bare lige skal finde den bedste approach".

Han kunne også bare skyde - og kigge de rystede, slørede og uskarpe motiver igennem efterfølgende. Og NÆSTE gang - ville han vide, om mere lys/ mindre lys - længere eller kortere lukkertid ville være vejen at gå.

Skyder han bare løs - UDEN at reviewe resultaterne, lærer han intet, flytter sig ikke og bliver ved med at bruge energi og plads på frames der bare ikke er særligt interessante ....

Awesome Awareness er ikke at have fokus på "teknikken" andet end i det sekund den indledende indstilling vælges. Det et spørgsmål om, at blive ét med sit motiv.

At VÆRE et med sit motiv - fra starten.
Fordi man ER autentisk tilstede i nuet, med alle fem sanser på hyper-alert.

I den tilstand, er der ikke rigtig plads til den indre "ego-debat".
Der er kun plads til at lytte, observere og komponere.

Motiv-valg er en hel verden i sig selv.
Hvad du vælger at fokusere på, vil altid være en afspejling af dit indre fokus.

Et motiv kan være mange ting - der er jo en millard mulige af dem - men ét motiv man aldrig går fejl af, er "nuet i sig selv".

Når det at være i nuet, billedligt talt - at formidle oplevelsen af dét NU, du står i, er målet i sig selv - hvad kan interaktioner så være andet end Awesome ?

Hvad KAN du så være andet end Aware ?

Og hvad kan der så iøvrigt være af andre muligheder, end bare at gribe ud efter det NU ?

Fordi ... når du allerede ER i nuet - er der ikke noget at skulle "opnå".
Og er der ikke noget at "opnå" hvad kan der så være at tabe ?

Absolut INTET.

AFC'en føler, at han kan "tabe" et target. "Tabe et set". Fordi for AFC'en handler det om at opnå.

Det er ikke den mest konstruktive frame of mind at være i. Tilgengæld er det pænt ego-centreret.

Måden at komme ud af denne frame ganske simpel.

Du træder enten et skridt frem, tilbage eller til siden. Se på dit MOTIV fra en anden vinkel. Måske, er det motiv du har - bare ikke det BEDSTE motiv.

Vi taler om, at være "motiverede". Men af HVAD ?

Ønsket om at "kunne FÅ" det man gerne vil "HAVE" ?

Er det et "godt motiv" ?

Hvad om man går bag om motivet, og betragter det fra udgangspositionen. Vi vil alle sammen gerne være .... lykkelige.

Forskellen på den millard mulige motiver og frames - er HVORDAN. Måderne vi søger at opnå tilstanden af lykke på.

Hvis lykken ligger i nuet ... Hvorfor så egentlig ikke bare starte her ?

Awesome Awareness er at være præcis der, hvor du er. Ikke fem skridt foran nuet - eller tre afvisninger tilbage i fortiden.

At bemærke den lille skygge af "sense of urgency". Undertiden giver vi den mærkatet "nervøsitet". Og så prøver vi, at slippe AF med nervøsiteten ... udfra den fejlagtige antagelse om, at det der DEN der er synderen.

At det er DEN der gør os "handlingslammede". Så må vi ud af "ComfortZonen". Det vil egoet gerne have. Gøre det alligevel og på trods af. Og det er sådan set fint nok - men at tænke, at man skal "ud af comfortzonen" - er stadig at hænge fast i fortid.

Urgency - er netop ikke "fortid".

Urgency - er NUHED i sin allermest rene form.

Griber du fat om roden af det du kalder "nervøsitet" - kan du mærke, hvordan præcis denne følelse - er nøjagtigt ligesom følelsen af, at noget ... haster. Og er vigtigt.

Der er måske hurtig hjertebanken. En smule koldsved. Ængstelse. = Urgency.

Awesome Awareness er at MÆRKE den følelse der nu er. Uden at forsøge at ændre dens fundamentale form - men istedet lade den være, tilstede og autentisk.

Awesome Awareness er at være præcis dér, hvor du kan observere, komponere og formidle præcis DIN oplevelse af at være autentisk tilstede. Tage skridtene frem, tilbage eller til siden. Afhængigt af, hvad der giver dig den bedste vinkel.

Og så bagefter vurdere, kritisk og autentisk - om det så var den bedste

Men du kan aldrig "tænke 100% dig frem" til resultatet. Ihvertfald ikke på forhånd ...

Ligesom det ikke er kameraet der tager billedet - men fotografen - er det heller ikke dit valg af rutiner, materiale, openers etc der essentielt set FORFØRER.

Eller rettere; det er fotografens Awareness - fokus og framing, der komponerer billedet.
Viden om teknik, rækker kun et stykke ad vejen.

Autensitet kan ikke "læres". Kun væres.

Det er din autensitet - dit motiv. Der essentielt set - forfører.

Resten er bare et spørgsmål om lys og lukketider ... og det kan du jo sådan set læse dig til ...

Hvilken historie fortæller DU -?

Og nej, jeg mener ikke om du foretrækker "Kameraet-i-Venedig"-historien fremfor "Bjørnen-og-teltturen"-anekdoten ... Eller hvilke andre canned stories, egne eller lånte du ellers bruger /har brugt. Denne artikel handler om storytelling på et dybere plan. 

Som mennesker forstår vi vores liv ved hjælp af forskellige "narrativer" = fortællinger.Det interessante er imidlertid, at disse fortællinger fremstår for os som en del af vores opfattede virkelighed.

Med andre ord, vores forskellige narrativer virker netop sådan, at de IKKE opfattes som fortællinger eller "historier", men derimod som "selvfølgelige sandheder".

Altså vores virkelighed.

Når jeg siger fremstår som virkelighed, er pointen selvfølgelig, at vore fortællinger ikke ER
virkeligheden. Eller rettere - de er ikke HELE virkeligheden.

De er blot en lille del af den - dén del vores bevidsthed har VALGT at filtrere fra, til arkivering i erindringen. Disse fortællinger båder skaber og understøtter vores SELVBILLEDE.
Vore narrativer er det verbale "destillat" af det vi oplever.

Alt efter om vi ser verden i et positivt eller negativt lys, vil dette destillat tage farve herefter.

Så når nogen fx siger "fortæl mig om din barndom" - så vil du fremdrage de ting, og KUN de ting der understøtter den identitet du har valgt NU. Eller det billede du ønsker at vise ...
Du kan vise et rosenrødt glansbillede, en dyster dystopi eller noget midtimellem.

Ok, det er trods alt sjældent det første man spørger folk om, når man lige har mødt hinanden - det er oftere "Hvad laver du ellers", "hvorfor valgte du at blive [insert jobfunktion her]" , "hvordan var din ferie" og den slags. Men det er den samme mekanisme.

Alt efter om dit selvbillede er positivt eller negativt, vil måden dit narrativ er struktureret, afspejle din selvopfattelse. Og på et dybere plan også selvtillid og selvværd.
Hvordan du ser verden og din egen rolle i den.

Men narrativer er mere end bare den måde vi fortæller om hvilke valg vi har truffet i vores fortid, og hvilke valg vi ønsker at tage for fremtiden.

Der er også hverdags-narrativer - små fortællinger om ting der sker /er sket fornyligt, og som ofte refereres til som SMALLTALK eller i PU-termer: "flufftalk".

Samtalen har ikke til hensigt at "løse et problem", ejheller at starte en intellektuel diskussion og
slet ikke at høre den andens livshistorie ... Smalltalk er derimod en måde at connecte på et uforpligtende og fremfor alt uhøjtideligt plan. At være "god til at smalltalke" er en uvurdérlig kompetence i rigtig mange situationer.

Hvorfor ?

Fordi man derved kan DHV'e sig selv godt og grundigt - uden at gøre det eksplicit ...
Man kan "elicit values" hos den anden, og derved kvalificere et target helt uden target er bevidst om, at hun er ved at blive "vurderet" ...

Er du derimod IKKE bevidst om hvilke narrativer du bruger om dig selv, kan du risikere at

DLV'e dig selv - helt uden at vide det - !

Nu er det jo nærliggende at tro, at forskellen på at DHV'e (=vise HØJ værdi) og DLV'e (=vise LAV værdi) mest af alt handler om at fortælle /vise noget man er god til, kontra noget man er dårlig til.

Fx hører jeg ofte "DHV" i forbindelse med ting som at "danse grimt og være ligeglad" eller kunne afværge en konflikt med AMOG og den slags. Det er imidlertid kun ÈN måde din "værdi" bliver aflæst på ...

Lad os sige du lige har lavet en god gang verbal aikido på AMOG, som efterfølgende lister ud af settet med et vrantent udtryk i roen - så vil dén værdi du lige har vist (=evne til at "udkonkurrere" verbalt) falde til jorden med et klask, hvis du giver dig til at hovere højlydt:
"Hold da kæft en nar - han er godtnok [insert random dis here].

Taler du derimod videre, som intet var hændt- viser du EKSTREMT høj værdi, fordi du tydeliggør, at du ikke behøver booste dit ego, ved at "hæve dig" over andre.
Du er jo bare, helt naturligt, på et "højere niveau".

Sagt på en anden måde:

Det du GØR viser hvem du ER.
Det du SIGER, viser hvordan du ser dig SELV.

Helt grundlæggende er der to forskellige baselines = FOKUS, når vi taler hverdagsnarrativer:

• Værdi GIVENDE
• Værdi TAGENDE

Det handler om, hvorvidt man lever i en RESOURCEFULL frame, eller med en SCARCETY-frame.

Lad mig illustere med et eksempel:

En af mine venner havde forleden været i Fakta, for at aflevere en bunke dåser og flasker fra en fest. Telefonen ringer, og først da han kommer til kassen, opdager han at flaskebon'en blev siddende i automaten. Øv hvor nederen - der var jo PÆNT mange dåser ! Hvorfor skulle hende
veninden da også lige ringe .. nåja, hun havde fået det job hun gerne ville have, men alligevel ... *eijsh*
Han indledte historien med at sige "årh jeg lavede bare det dummeste her forleden".
Og historien blev afsluttet med "... så der snød jeg lige mig selv for 75 kr".
Omdrejningspunktet var, at det jo altid er røvsygt at skulle rydde op efter en fest, men det gode er jo, at man altid lige får lidt ekstra mønt ud af det, i form af returpant.

Subteksten: "Jeg blev snydt for nogle penge, som RETMÆSSIGT var MINE"
Altså "Jeg burde have FÅET" = Fokus er værditagende.

Nåja, selvfølgelig er det da ærgeligt. Men ret beset, var det jo ikke hans penge til at starte med alligevel. Tilgengæld fortæller dette hverdags-narrativ en hel masse:

Han opnåede to ting med denne historie, nemlig at fortælle om sig selv:

1. At han er nem at distrahere
2. At han skyder skylden på andre, når han dummer sig (det var jo fordi telefonen ringede...)
3. At han åbner sit hjem for andre, så der falder lidt skilling af efterfølgende

Er det så nødvendigvis HELE sandheden om ham ?
Bestemt ikke. Men det viser et mønster.
Går dette mønster igen i andre narrativer dannes et billede, som hvis ikke modsvaret af mere positivt fokuserede narrativer IKKE er attraktivt.

Hvilket narrativ ville en værdi-GIVENDE person have valgt at "destillere fra" ?

Det kunne være følgende:

"Hey - jeg spredte lige noget god karma igår ! Jeg var i Fakta med en pose retur-pant fra festen i lørdags. Så ringer min telefon, og det er min gode veninde, som lige har fået nyt arbejde - Kender I det, man bliver SÅ opslugt af at glæde sig over noget godt der er sket, at man helt glemmer hvad man er igang med ? Anyway, så da jeg kommer til kassen, går det op for mig at jeg glemte at få den der lille lap papir med ... Så nogen må have tænkt "årh cool!" da de stod med deres egne tomme flasker !"

Dette ville vise tre ting:

1. At han er god til at glæde sig over andres succes = overskud
2. At han ser det positive i enhver situation
3. At han synes det er cool at gøre gode ting for folk han overhovedet ikke kender

Altsammen MEGET attraktive kvaliteter, hvorimod ansvarsfralæggelse, nærighed og manglende evne til at gøre flere ting samtidigt, ikke just er kvaliteter man bør råbe højt om .... ;-)

So - tænk over hvilke /hvordan du fortæller om de "små" ting der hænder i din hverdag.

• Er dit fokus hvad DU fik /ikke fik ud af en given situation -?
• Eller er dit fokus hvad du i den pågældende situation gav til ANDRE -?

• Er dit fokus på dig som "offeret", den noget "skete MOD" -?
• Eller er dit fokus på dig som "helten"- den som får ting til at ske ?

• Er din fortælling en postiv situation, som ender med et negativt udfald ?
• Eller er det en "dum" situation, som vendes til noget positivt ?

• Er dit mål med historien at få andre til at give dig sympati, bekræftelse eller status ?
• Eller er dit mål blot at fortælle hvordan tilfældigheder / sammentræf /andres succeser beriger dit liv ?

• Er dit fokus hvor "GOD" du er/var til noget ?
• Eller er dit fokus på hvad du LÆRTE af noget -?

Selvfølgelig er der langt mere fisse i, at VISE hvordan du altid er fuld af overskud og ikke har behov for at hæve dig i værdi over andre. Men det er ikke derfor du skal gøre det .. ;-)

Der er mennesker som ser det positive i selv de mest "uheldige" situationer. Og så er der mennesker som synes at være konstant "uheldige" - og som altid finder noget at være sure
over, også selvom de lige har vundet i Lotto og solen skinner.

Gæt selv, hvem der er MEST lykkelige, succesfulde og sjovest at være sammen med.
Og gæt selv hvem der NEMMEST opnår de mål de sætter sig for ...

**REKLAME**

Du vil  også være bedre til storytelling & smalltalk generelt - forførende smalltalk / storytelling i særdelseshed ?

Så kom med lørdag d. 02 oktober i København, når der er IN-TENSION workshop !

Du tilmelder dig her: undercover-coaching.com/intension

**REKLAME**

ACtion - speaks louder than words.

Uanset om dit game er übertight eller du bare har jævnt gode skillz hvad angår flirt, generel social interaktion og med det modsatte køn i særdeleshed. Hvis du, holder af at flirte og du enten ER, har været - eller har lyst til at være i et committet forhold - så læs med her ....

 "Kæresten siger, at jeg flirter for meget, og jeg siger, at det
kan da godt være, men at jeg jo kun gør det fordi det er en god måde at vedligeholde mine social skills på (...) Ved ærlig talt ikke hvordan skal gribe det an, uden at gå i framebattle med hende. -L. "

Lyder det bekendt ?

Se, uanset hvor meget "meget" er, og uanset om man(d)
synes at en piges beklagelser over at man flirter eller ej
nu også er berettigede - så kan vi hurtigt blive enige
om, at det er nederen at være i byen / på date med
en som hellere vil være et andet sted.

Sammen med en anden ...

Og selvom L. siger, at

"det er jo ikke fordi jeg ikke elsker min kæreste,
hvilket jeg også fortæller hende nærmest dagligt,
jeg synes bare ikke man behøver at hænge
på hinanden hele aftenen når man er ude"

- hvilket han har ret i, så er det supervigtigt
at huske, at nogle gange så larmer ens HANDLINGER
mere end de ORD man siger ....

I dette tilfælde: Går der 10 flirtende blikke på hver
"jeg elsker dig", så vil de 10 flirtende blikke altså
bare veje tungere end ordene.

Action. Really does speak louder ... ;-)

Løsning:

 FLIRT alt det du overhovedet vil. Med bartenderen,
kassedamen, hendes veninder eller hende den søde
fra 7/11.

Bare husk, at flirte mere med HENDE. Den "kæreste".
Som du har valgt at være sammen med. ( Vi kalder det netop "kære-ste" af en årsag ... = den, som du har MEST kær.)



Jeg plejer at sige "80/20".
Så er du godt dækket ind.

Har du reelt set MERE lyst til at flirte med andre end din "date".
Jamen så bør du nok overveje, hvad denne lyst kommer af.

Er det et behov, og hvis ja - behov for hvad ?

Og endeligt, ER hende du er sammen med, hende du
har valgt - som i CHOICE .... eller bare LACK OF OPTION ?

Det minder mig iøvrigt om denne video:




Spørgsmål ?
Kommentarer ?


Begge dele er velkommen - herunder i "comments" og på mailen: contact [ at ] undercover-coaching.com

Kunne du bruge indlægget her - brug SHARE THIS ikonet nede i  bunden :-)

Oh yeah - husk endelig også:
workshop d. 02 oktober: "INTENSION".

SEXY SMALLTALK - en undervurderet "teknik" ...

"Åbnede HB9 med X-oppionion-opnener, blabla flufftalk - isolerede, kinoeskalerede, mere flufftalk, K-close, og så skred hun hjem - hvad gik der galt ?"

Ok, helt så karrikerede eksempler er der (heldigigvis) ikke så mange af, men ikke desto mindre er "bla-bla" den måde en samtale meget ofte gengives på, når der ønskes input omkring en konkret interaktion.

Mit standardsvar: "Du glemte at LYTTE !"

Tænker du, at "flufftalk" eller "smalltalk" enten er noget man bør undgå som pesten, eller i bedste tilfælde bare er et stadie på vej mod F-close, der helst skal overståes hurtigere end man kan nå at sige "lets just be friends"... Så læs med her.

Og ja, brugt forkert kan smalltalk helt sikkert lande dig i den frygtede LJBF-zone, men det er ikke fordi smalltalk i sig SELV er noget skidt.

Næh, det handler om HVORDAN du bruger det.

Brugt rigtigt, er "smalltalk" det stærkeste kallibrerings-kort du overhovedet kan have på hånden. Og brugt rigtigt, er smalltalk:

• Rapport-building
• Sexuel eskalering
• Kvalificering af target
• Eliciting values
• Roleplay
• Prizing
• DHV

Vi kan bruge ovenstående smarte ord til at beskrive hvad der sker i en samtale der er baseret på "small-talk" - men i bund og grund kan det koges ned til én eneste simpel ting:

Det handler om at have det sjovt.

Kvinder elsker at have det sjovt. Kender du sangen "Girls just wanna have Fun" af Cyndi Lauper (den gamle punkertøs) ?

Det er PRÆCIS det.

Sålænge en pige/kvinde har det sjovt - så er det absolut SIDSTE hun tænker på, at stoppe interaktionen. Nu siger jeg “sjovt”. Ikke som i “haha-lagkage-klovnekast”-sjovt eller brovte-prolle-bøvse-sjovt. Og slet ikke bidende sarkasme-sjovt.

 < -----  PLAYFUL ....

CF (“Cocky & Funny”) er én måde at være playful på. For meget “cocky” =arrogant, for meget “funny” = gøgler.
Balancen er vigtig. Og ja, “cocky” er et flertydigt ord.

Overgangen til mere intim interaktion sker nærmest "seamless", når smalltalk bruges rigtigt.

Eskalering er sker naturligt, fordi hun ØNSKER at der skal eskaleres ...

Tilgengæld kan du være jævnt sikker på IKKE at close, såsnart du forsøger dig med at "bygge deep rapport" ved at "tale seriøst" og derved få hende til at kigge sig omkring efter ham der fik hende til at fnise ukontrolleret for bare femten sekunder siden ...

Der er nemlig smalltalk - og så er der SEXY smalltalk.

(Hvad dælan hedder egentlig "smalltalk" på dansk ?)

Nu tænker du kanske: "jajaja - er det ikke bare et andet ord for comfort-building ?"

Nej. Du kan selvfølgelig godt tænke "nu bygger vi comfort" - mens der snakkes om løst og fast uden det dybe indhold, det er bare en dårlig strategi, fordi du derved ikke er 100% tilstede i interaktionen => less fun.

Attraction -> Comfort -> Seduction modellen er en fin FORKLARINGS-model, men det er KUN en model. Det er hverken en metode eller en teknik ...

"Comfort-building" er sådan sét heller ikke en teknik - det er bare et ord for hvad der sker, når vi går fra at være fremmede til at være ikke-fremmede.

Smalltalk er det vi kalder det, når vi snakker med en kollega / klassekammerat på gangen. Når vi står og hænger i køkkenet til en fest - når vi "skal lære nye mennesker at kende", hvadenten det er i skole, på arbejde til sport eller noget helt femte.

Samtaler der tilsyneladende ikke har nogensomhelst anden funktion end bare at etablere en form for løs kontakt. Eller bare at "pass time".

Hvordan er det anderledes fra den indledende fase i PU ?
Ikke synderligt - bortset fra, at du jo nok ikke satser på at laye din moster Emil til familiefesten ;-)

Smalltalk er en måde at connecte på.

At vedligeholde en allerede etableret kontakt eller at etablere en NY kontakt. Det kan du gøre med eller uden en seksuel subtekst. Men lægger du ud med at smalltalke UDEN seksuelle undertoner, er det forbandet svært pludselig at "skifte frame". Sagt på en anden måde:

Starter du en samtale uden den fjerneste form for seksuel IOI, er det lidt ligesom at skubbe en våd ko op ad en vandrutsjebane, når du så endelig beslutter dig for at "få samtalen over i et seksuelt frame". Jeg siger ikke at det er helt umuligt. Bare dumt. Og egentlig også pænt sært, når du tænker over det ...

HAR du derimod allerede sat en seksuel frame for samtalen, er det kun et spørgsmål om hvorvidt der er basis for at eskalere derfra.
Og det er der, hvis pigen har det så sjovt, at hun vil gøre ALT for at interaktionen ikke stopper ...

Så hvad ER "sexy smalltalk" ?

Har du nogensinde været i en samtale, der ligesom bare havde et helt naturligt "flow" - og uden du kunne huske præcist hvad der blev sagt - pludselig så kyssede I ? Har du nogensinde undret dig over, hvordan kvinder kan tale i timevis om "ingenting" ?

Sexy smalltalk er præcis det.

At tale om INGENTING.

Hvad fanden er der nu sexet ved at tale om Ingenting ? Var det ikke noget med, at man skulle fortælle historier og ankre positive følelser og DHV'e, og negge og push/pulle og - ?

Jo. Det er i princippet alt det der foregår, IMENS man taler om "Ingenting".
Eller "småting". = Smalltalk.

Ved at kunne tale om "ingenting" demonstrerer du nemlig præcis ALLE de værdier som kvinder mere eller mindre bevidst kigger efter. Ved at kunne tale om "ingenting" viser du, at du er lige dele:

• Opmærksom
• Playful
• Spontan

Det er i realiten de eneste tre grundlæggende værdier som alle kvinder kan blive enige om.

Spontan + playful + opmærksom = sexet.

Det handler om at gribe øjeblikket og lege videre med det, undgå at falde i den fælde der hedder "at holde emnet". Det kan være ENORMT fristende, hvis en pige fx har snakket om hvorfor hun elsker manga, at blive VED med at hive samtalen tilbage til manga. Eller sko. Eller ferier - eller heste .. eller ... - Fordi der ved du jo, at du er "på sikker grund", da du jo har luret, at dette emne gør hende glad at tale om.

Så har man jo vist "opmærksomhed", ikke ? Jo, men det bliver samtalen ikke nødvendigvis sjovere af. Man kan sagtens tale om mangaheste i timevis - sålænge der sker spontane afstikkere til alt muligt andet, og "mangaheste" bare er en slags call-back til den indledende flirt.

Dvs din opener, og det hun har givet dig af informationer umiddelbart efter den. Lad os sige, at du har åbnet HB med lange støvler, ved at spørge om om hun kommer direkte fra et dressur-stævne. Det synes hun var sjovt, men svarer selvfølgelig "nej" - og tilføjer "- jeg har faktisk aldrig gået til ridning".

Så har du måske drillet hende med, at hun garantere er typen der havde ALLE udgaver af "My Little Pony". Og at en "rigtig hest" - altså én der ikke er lavet af plastic, kan hun nok slet ikke håndtere ...

Er My Little Pony forresten lavet af latex eller plastic ? Og findes der en sort udgave af den ? Hvis der gjorde, ville hun så have købt den ? Hvilket symbol ville den have på røven ?

Så kunne det være, at hun spurgte hvad slags film du kunne lide at se, og I har smalltalket lidt om rejsemål og foretrukken underholdning. Det kan være, at hun har fortalt at hun kan lide at tegne.

Alt sammen noget, hvor der kan leges med emnerne - tænk på et spil kort, hvor du løbende samler den bedste hånd. De kort du ikke kan bruge, lader du ligge. Dem du kan bruge, beholder du på hånden.

Det kunne fx være, at du havde foreslået at I slog Jer sammen om at designe sko specielt til mangaheste. For at tjene penge til den ferie I skulle på - hvor I kunne ride ud i en tegnet solnedgang sammen på hver Jeres lille pony ... Eller den samme pony - ja, for du har jo én der rent faktisk er stor nok. Til to, altså ...



Get the picture ? ;-P

Spørgsmål /kommentarer ? Altid velkomne ..


Læs også:

• "Tag ordet og bliv hørt - Breakdown af verbal gruppedynamik"

• eller læs artiklen her på dens oprindelige placering i debatten på TGO.

Er DU blandt de 10 eller 90 % -?

Ti ting der vil gøre din onlinedating-profil en mulliard gange mere interessant end 90 % af alle online-profiler derude !

Ti tåbelige fejl i online-profilbilleder - og hvordan du undgår dem

This summary is not available. Please click here to view the post.