Ti ting der vil gøre din onlinedating-profil en mulliard gange mere interessant end 90 % af alle online-profiler derude !- Har du en online dating profil ?
- Overvejer du at oprette en ?
- Eller har du tidligere haft op til flere, men syntes ikke rigtig det "gav" noget ?
Så læs videre her, hvor jeg giver dig ti fuldstændigt gratis tips til hvordan du med garanti kommer blandt de 10 % MEST interessante profiler - istedet for at ligge og rode rundt i bunken af middelmådighed sammen med de 90 % af alle de andre ....
1. Få dig et anstændigt profilbillede.
Åh - en no-brainer, tænker du - ja, men har du SET hvormange fuldstændigt talentløse billeder der pryder 90 % af profilerne derude ?
Bare det at have et billede der ikke sutter, sætter dig med det samme i en mere favorabel position når en potientiel partner surfer forbi.
Er du i tvivl om hvad et godt profilbillede er, så læs denne post om valg af profilbillede.
2. Vid hvad du søger
Inden du så meget som sætter det første komma, så overvej hvad dit desired outcome er.
.
Der er forskel på at ønske sig en seriøs kæreste, ønske sig en eller flere du bare sådan kan hyggeknalde lidt med jævne mellemrum og/eller have flest mulige ONS.
Og nej - du kan ikke lede efter begge dele samtidig - du er nødt til at vælge ;-)
- Hvilke/n slags relation/er vil du gerne opbygge ?
- Hvem ønsker du at det skal være med ?
Leder du fx efter en sød pige du kan spille backgammon med i parken, er det næppe Miss Party-uartig du leder efter. Og omvendt - vil du gerne have flest mulige lays på kortest mulig tid, er evne til at tænke abstrakt mindre væsentlig end gode kasser og en stor omgangskreds bestående fortrinsvist af piger ...
3. Skriv - NOGET !
Et random surf på 20 tilfældige profiler gav mig en oplevelse som gjorde mig en anelse trist til mode på kvindekønnets vegne - men som alt andet lige er gode nyheder for DIG:
Bare det at du HAR en profiltekst skiller dig allerede ud fra 80% af alle de andre fyre derude.
"kigger lige - kommer mere senere"
"skriv hvis der er noget du vil vide"
"skal lige være kreativ med min profiltekst ".
- samt en endeløs række af variationer heraf, gør det - surprise - IKKE ud for en profiltekst.
Af de profiler hvor der rent faktisk VAR en tekst ... oh my ..
ALLE havde stavefejl. Nogle endda så grave, at jeg overvejede om vedkommende mon var ordblid, eller bare stiv.
Mere end en håndfuld bruger værdifuld spalteplads på at svine alle de kvinder med et fejlagtigt selvbillede til, adskillige bruger ord på at citere enelleranden tåbelig popsang / gajol-æske, en skriver om sig selv: "er romantisk", efterfulgt af tre lalle-smileyer og ordet "øl", en anden har ordene "biler biler biler - nammenam" til at pryde siden og en tredie skriver sågar i sin profil at man ikke skal købe noget hos th. hansen, fordi "det er det skodeste fupfirma".
Åh ja - blandt de blinde er den enøjede i sandhed konge ...
4. Show - don't tell
Er en bidsk sort humor én af dine bedste kort - så skriv noget sort eller absurd i din profiltekst.
Lad nu være med at skrive "jeg har humor".
Dén sætning har aldrig fået nogen til at fnise, og det kommer den heller ikke til.
Istedet for at fortælle hvilke film du kan lide, og hvilken soundtrack du ville have hvis dit liv var en sitcom - så
byg referencer til dine ynglingsfilm / musik / whatever ind i din profiltekst.
På denne måde vil en pige med de samme præferencer opleve en indforståethed med dig, allerede inden I mødes. Og føler sig klog, fordi hun kan genkende referencen.
På samme måde med alle dine andre personlige kvaliteter - det er rundt regnet en millard gange mere interessant at læse om din beostærs seneste trick med en pind og en kiks, end tørt konstaterende at skrive "er glad for dyr, specielt fugle" ...
5. Brug adjektiver - rundhåndet
"Nice" og"kanon" er ikke (gode) adjektiver !
De bliver heller ikke adjektiver af at sætte "totalt" foran "nice" eller - gud bedre det - et T i enden af "kanon".
6. Skriv i nutid og fremtid
Det er flintrende uinteressant at læse om alle de steder du har været, og alle de ting du har gjort.
Hvad skal en potientiel partner bruge dét til ?
Relevant er det derimod at læse om alle de steder du ønsker at besøge i fremtiden - den nære såvel som lidt fjernere, alle de ting du kunne tænke dig at gøre (igen) såvel hvilke drømme, ambitioner og mål du har.
Why ?
Fordi en potientiel partner skal jo ikke dele din fortid, men derimod din FREMTID.
7. Skriv positivt.
Drop listerne over alle de ting du IKKE vil have.
Beskriv istedet hvad du gerne VIL have - og pas på med ironien, den kan nemt misforståes.
Og - selvom det burde give sig selv - lad nu være med at svine nogen til.
Overhovedet.
Drop fordommene - vil du kun date piger i Kbh, er det komplet unødvendigt at skrive hvorfor du ikke gider date piger bosiddende på Fyn og i Jylland. Du kan nøjes med at skrive, at du foretrækker at date en pige indenfor en radius af 10-20 km.
Har du en ufravigelig præfence - så nævn den, men lad være med at retfærdiggøre den.
Det kan godt være vi andre synes du er sær, når du kun gider rødhårede piger fra Albertslund med BMI på over 30 som ikke kan læse noget med et lixtal over 2, men det må vi jo selv om :-P
8. Mal et billede
Jvf. punkt 4,5 & 6 - Istedet for at skrive "jeg drømmer om en pige der kan li at danse" kan du fx skrive: "jeg masserer gerne dine ømme fødder, når vi har rystet røv hele natten".
9. Vær sexet - med måde.
Jo flere flertydigheder, seksuelle undertoner og "ting der kan misforståes" - jo bedre.
Men lad være med at overgøre det.
Det er pikant at kilde en pige mellem lårene med en gåsefjer, men det er edderøvme perverst at kilde hende med hele gåsen ...
Ord fungerer på samme måde.
10. Husk formålet ...
Formålet med en profiltekst + billede er ikke hverken at finde en kæreste eller en bolleven.
Det er ikke engang at få en date.
Formålet med din profil er at skabe lige nøjagtigt attraction NOK til at en pige gider skrive til dig og/eller at svare på dét brev du sender til HENDE.
Formålet med den første kontakt er .... *drumroll* at skabe KONTAKT.
Dialog. Flirt. Mere dialog. Mere flirt - eskalere flirt og mødes IRL.
Men i første omgang - attraction, attraction, attraction ...



No comments:
Post a Comment