ALT.
Så træder jeg ind i en tilstand, der kun kan betegnes som Awesome Awareness.
Der er ikke noget "ego" der tager stilling til, om billedet her nu er "godt nok"
Det kommer bagefter. Når billedet ER taget.
Så vurderer jeg. Nogle gange, træder jeg et skridt frem. Til siden. Frem eller zoomer ind eller ud. Og fanger motivet igen.
Andre gange - vurderer jeg, at det var et af den slags billeder, som umiddelbart så ud til at virke, men bare ikke er "nok".
Det ved jeg aldrig 100% på forhånd. Fordi man kan ikke tænke sig 100% frem til resultatet på forhånd.
Nogle gange, er det et spørgsmål om lys.
Mere lys / mindre lys.
Den slags kan justeres. Via blænde, iso og/eller lukkertid.
Nogle gange - ER der bare ikke lys nok. Overhovedet.
Så hedder løsningen tripod, men den er ikke altid med ...
Men fælles for alle de billeder jeg har taget, som jeg er blevet gladest for. Som er blevet brugt som illiustrationer.Valgtsom "best-shot" i en portræt-serie. Eller bare hænger på min væg som souvenir fra en særligt god koncert, ferie eller dag -
er at jeg VED med det samme jeg reviewer motivet på den lille 2" skærm. At HER var billedet. Her var præcis dét øjeblik jeg ville fange.
Det fantastiske ved at fotografere - ok én af de ting der er fantastiske - er, at det "Perfekte Billede" ikke findes. Der er ALTID etellerandet. Som kunne være bedre.
Man kan jage det Perfekte Billede. Man kan blive bedre og bedre til at læse lyset. Komponere. Finde det Gyldne Snit.
Det handler ret beset om øvelse, øvelse og mere øvelse.
At se, betragte og lære af andre. Se på det absolut ypperste indenfor kunsten at fange et øjeblik.
Men essentielt set - så vil der altid kunne tages et billede, der var bedre. Anderledes. Fordi alle frames er forskellige. Der er en millard mulige motiver i verden.
Det Perfekte Billede er øjeblikket . I sig selv.
Ligesom en interaktion. Eller et "sarge" om du vil. Der findes ikke andet "Perfekt Game" end dét der ER - i øjeblikket.
Det du ser, siger og gør - i øjeblikket - vil altid være summen af din fortid + forventning om mulig fremtid. Det du vælger at gøre, sige - eller ikke gøre / ikke sige, kan aldrig være andet, end summen af de skills du har, lige NU - og summen af de erfaringer du hidtil har haft.
Det kan aldrig være andet, end en serie af valg i øjeblikket.
På den måde, er en interaktion altid fuldendt.
Den er altid "perfekt".
Måske var outcome ikke lige dét du regnede med / håbede på.
Så kan du træde et skridt tilbage, til siden eller frem - eller vælge en anden frame, et andet motiv.
Der er jo en millard mulige motiver i verden ...
Jeg tænker aldrig "NU skal jeg tage det Perfekte Billede". Jeg fokuserer derimod på det jeg SER. Det der er. Og det, der er muligt.
Jeg fokuserer på, hvordan jeg kan frame dét jeg ser - således at det øjeblik jeg ønsker at fastfryse i tid, kan fremstå så autentisk til den oplevelse jeg har, som muligt.
Og ja - det er langt henad vejen et spørgsmål om teknik.
Da jeg lige havde fået mit DSLR, var jeg en tur i skoven. Mødte en falk. Den sad længe og kiggede der, på sin gren.
Nærmest som om, den tænkte "ja ok, så giv da det sære tobenede væsen med det store øje en chance". Det var tusmørke, og jeg fedtede rundt med lukker-tiden i evigheder.
Uden at ramme præcis dét sweet-spot, hvor fuglens konturer ville stå skarpe, og billedet ikke ville blive rystet. Men samtidig lukke lys nok ind, til at man ville kunne se forskel på fugl og gren.
Falken skred inden jeg havde fået fedtet færdig.
Billeder af ting der ikke flytter sig - behøver man ikke kunne sit kamera for at kunne tage. Man har tid nok. Objektet står jo stille. Og man kan altid flytte rundt på det selv.
Dyr derimod - not so much. De er der, når de er der. Og venter ikke.
Piger - kvinder, vil langt henad vejen vente på, at du finder den rigtige lukkertid. Når de står der. I tusmørket.
Men ikke uendeligt længe. Og ligesom falken der sad så fint oppe på grenen ... Er der noget mere spændende i synsfeltet - er hun skredet.
Teknik - er bare ikke alt.
Mindset - er heller ikke alt.
Det rigtige mindset ("the right frame of mind") plus den rigtige teknik - er derimod ALT du behøver, for at kunne være autentisk tilstede i øjeblikket. Og frame "motivet" som du har lyst til.
Awesome Awareness er autentisk tilstedeværelse.
Awareness er i sig selv en pænt awesome ting. Læg dertil ordets oprindelige betydning; "being in AWE of" - er at være inderligt ydmyg overfor noget større end én Selv.
Læg dertil en smule sund arrogance. Bevidstheden om, at du selv er pænt awesome. Egentlig.
AA er at være autentisk tilstede - at være ydmyg overfor nuet, det du står overfor. Det du ser - det du ønsker at frame, det du gerne vil have med dig videre, fra det øjeblik som er.
I bevidstheden om øjeblikket, vil der altid være en lille smule sense of urgency. Det er jo nuet - eller ikke nuet. NU - eller aldrig.
Fugle, kvinder og falke venter ikke. Så hvis du vil have hende, må du give øjeblikket dit bedste skud. Der er ikke rigtigt noget alternativ.
Det er bevidstheden om dén "urgency" der gør forskellen. På AFC og ham der mestrer forførelsen. AFC'en forsøger at blive sin nervøsitet kvit.
Fortælle sig selv, at han "bare lige" skal "have styr på nerverne" eller "bare lige skal finde den bedste approach".
Han kunne også bare skyde - og kigge de rystede, slørede og uskarpe motiver igennem efterfølgende. Og NÆSTE gang - ville han vide, om mere lys/ mindre lys - længere eller kortere lukkertid ville være vejen at gå.
Skyder han bare løs - UDEN at reviewe resultaterne, lærer han intet, flytter sig ikke og bliver ved med at bruge energi og plads på frames der bare ikke er særligt interessante ....
Awesome Awareness er ikke at have fokus på "teknikken" andet end i det sekund den indledende indstilling vælges. Det et spørgsmål om, at blive ét med sit motiv.
At VÆRE et med sit motiv - fra starten.
Fordi man ER autentisk tilstede i nuet, med alle fem sanser på hyper-alert.
I den tilstand, er der ikke rigtig plads til den indre "ego-debat".
Der er kun plads til at lytte, observere og komponere.
Motiv-valg er en hel verden i sig selv.
Hvad du vælger at fokusere på, vil altid være en afspejling af dit indre fokus.
Et motiv kan være mange ting - der er jo en millard mulige af dem - men ét motiv man aldrig går fejl af, er "nuet i sig selv".
Når det at være i nuet, billedligt talt - at formidle oplevelsen af dét NU, du står i, er målet i sig selv - hvad kan interaktioner så være andet end Awesome ?
Hvad KAN du så være andet end Aware ?
Og hvad kan der så iøvrigt være af andre muligheder, end bare at gribe ud efter det NU ?
Fordi ... når du allerede ER i nuet - er der ikke noget at skulle "opnå".
Og er der ikke noget at "opnå" hvad kan der så være at tabe ?
Absolut INTET.
AFC'en føler, at han kan "tabe" et target. "Tabe et set". Fordi for AFC'en handler det om at opnå.
Det er ikke den mest konstruktive frame of mind at være i. Tilgengæld er det pænt ego-centreret.
Måden at komme ud af denne frame ganske simpel.
Du træder enten et skridt frem, tilbage eller til siden. Se på dit MOTIV fra en anden vinkel. Måske, er det motiv du har - bare ikke det BEDSTE motiv.
Vi taler om, at være "motiverede". Men af HVAD ?
Ønsket om at "kunne FÅ" det man gerne vil "HAVE" ?
Er det et "godt motiv" ?
Hvad om man går bag om motivet, og betragter det fra udgangspositionen. Vi vil alle sammen gerne være .... lykkelige.
Forskellen på den millard mulige motiver og frames - er HVORDAN. Måderne vi søger at opnå tilstanden af lykke på.
Hvis lykken ligger i nuet ... Hvorfor så egentlig ikke bare starte her ?
Awesome Awareness er at være præcis der, hvor du er. Ikke fem skridt foran nuet - eller tre afvisninger tilbage i fortiden.
At bemærke den lille skygge af "sense of urgency". Undertiden giver vi den mærkatet "nervøsitet". Og så prøver vi, at slippe AF med nervøsiteten ... udfra den fejlagtige antagelse om, at det der DEN der er synderen.
At det er DEN der gør os "handlingslammede". Så må vi ud af "ComfortZonen". Det vil egoet gerne have. Gøre det alligevel og på trods af. Og det er sådan set fint nok - men at tænke, at man skal "ud af comfortzonen" - er stadig at hænge fast i fortid.
Urgency - er netop ikke "fortid".
Urgency - er NUHED i sin allermest rene form.
Griber du fat om roden af det du kalder "nervøsitet" - kan du mærke, hvordan præcis denne følelse - er nøjagtigt ligesom følelsen af, at noget ... haster. Og er vigtigt.
Der er måske hurtig hjertebanken. En smule koldsved. Ængstelse. = Urgency.
Awesome Awareness er at MÆRKE den følelse der nu er. Uden at forsøge at ændre dens fundamentale form - men istedet lade den være, tilstede og autentisk.
Awesome Awareness er at være præcis dér, hvor du kan observere, komponere og formidle præcis DIN oplevelse af at være autentisk tilstede. Tage skridtene frem, tilbage eller til siden. Afhængigt af, hvad der giver dig den bedste vinkel.
Og så bagefter vurdere, kritisk og autentisk - om det så var den bedste
Men du kan aldrig "tænke 100% dig frem" til resultatet. Ihvertfald ikke på forhånd ...
Ligesom det ikke er kameraet der tager billedet - men fotografen - er det heller ikke dit valg af rutiner, materiale, openers etc der essentielt set FORFØRER.
Eller rettere; det er fotografens Awareness - fokus og framing, der komponerer billedet.
Viden om teknik, rækker kun et stykke ad vejen.
Autensitet kan ikke "læres". Kun væres.
Det er din autensitet - dit motiv. Der essentielt set - forfører.
Resten er bare et spørgsmål om lys og lukketider ... og det kan du jo sådan set læse dig til ...
No comments:
Post a Comment